Betonworkshop

I år er der afholdt betonworkshoppen for 12 år i træk. Det er en tværfaglig workshop med studerende fra University College Nordjylland (UCN), AMU Nordjylland og AAU’s uddannelser inden for Byggeri & Anlæg og A&D studerende. De studerende får en designopgave om at udforme en skulptur i hvid beton, ud fra et givent tema og en lokalitet. Dette år havde workshoppen tre temaer og tre lokaliteter som der blev arbejdet med:

  1. Shoppen i City Syd der har fået en ny biograf og her var temaet film og eventyr.
  2. Hammer Bakker. Her var temaet aktiv fritid og naturoplevelser
  3. Børnehaven Mælkebøtten. Her var temaet børn og leg.

Det er altid en udfordring arbejde på tværs af de mange faggrupper, men samarbejdet har fungeret godt i grupperne på trods af det store tidspres og de mange tekniske og designmæssige udfordringer. Der var mange gode resultater og de tre brugergrupper var meget tilfredse, så det varer ikke længe før skulpturerne bliver sat ud i naturen!

beton1beton2beton3beton4beton5beton6