KOM IGANG MED MARKERTUSSER

Markertussen er et revolutionært skitseværktøj, som du som studerende på Arkitektur og Design hurtigt vil stifte bekendtskab med. Fordelen ved markertusserne er blandt andet at de lægger klare flader af farve, som gør det let at give det samme område flere lag for forskellige farvedybder. Dermed bliver det muligt hurtigt at lægge farver på eksempelvis krumme flader og skygger, som kan være praktisk når man arbejder med glatte overflader.

Oprindeligt blev markertussen opfundet til den amerikanske bilindustri med henblik på at kunne lave hurtige skitser af bilerne, og markertussen har i den grad revolutioneret skitseniveauets fart og muligheder.

 

SÅDAN KOMMER DU I GANG
Hvis du har fået mod på at afprøve markertussernes mange muligheder, så hold dig endelig ikke tilbage; det er lettere end man lige tror. Start med at købe et par tusser i grå nuancer, en hvid og en sort blyant og så selvfølgelig et par farvede tusser. Herefter er der rigtig meget hjælp at hente på YouTube, hvor der ligger et væld af tutorials og inspirationsvideoer. Du kan blandt andet finde hjælp til hvordan du helt konkret kan gribe det an hvis du eksempelvis skal tegne en træoverflade. Der er instruktionsvideoer til alle niveauer; fra novice til ekspert.

Forslag til en begyndervideo:

Hvis du nu tænker at det lige kunne være noget for dig at eksperimentere med markertusser, så lad dig inspirere ved for eksempel at søge rundt på YouTube.   Du kan blandt andet søge på marker tutorial eller sketching markers. Der er desuden også inspiration at hente på Facebook-siden Design Sketching.

Det kan i øvrigt godt betale sig, at købe nogle ekstra gode tuscher til gråtonerne, som man bruger meget til blandt andet skyggelægning.

 

EKSEMPLER PÅ MARKER SKETCHING:
Makertusser kan bruges inden for mange forskellige grene i arkitektur og design-branchen. Herunder kan du se tre meget forskellige eksempler på brug af markertussen i forskellige brancher.

Behance: Black & Decker Drill 2010

Behance: Black & Decker Drill 2010

Auto Concept: 1968 Charger

Auto Concept: 1968 Charger

Mick Ricereto:  Beaux Arts 2.0

Mick Ricereto: Beaux Arts 2.0

//Andreas Knigge

Header foto af Sangwon Seok.