PARAMETRISK DESIGN I GRASSHOPPER

Hvis du ikke bekendt med Grasshopper, kan jeg fortælle at det lidt langhåret – men også ret sejt. Det er et tilføjelsesprogram til 3D-programmet Rhino, der giver dig mulighed for at lave parametrisk formgivning. Med parametrisk formgivning får du mulighed for lave matematiske, organiske og eksperimentende konstruktioner. Et eksempel på parametrisk/organisk design kunne være den her ART615 (læs mere her) som er lavet på Arkitektur & Design i år 2010 (se billedet ovenfor).

I Grasshopper har man skrevet formlen for en bølgelignende struktur ind, hvorefter Grasshopper har opløst formlen til en defineret struktur. Dette er en radikalt anderledes måde at arbejde på, da du ikke laver streger, men matematiske udtryk. Som det ses på billedet, giver det også mulighed for at formgive konstruktioner, der ville være meget omstændige at skitsere på traditionel vis.

Jeg har snakket med Mikkel Poulsen, der studerer Arkitektur 7 semester på A&D. Han siger blandt andet om Grasshopper:

”Det spændende ved programmet er, at man får et geometrisk matematisk rum, hvor skabelsesprocessen har en stærkt opadgående kurve – hvor den så til sidst bliver nærmest magisk. Dette skyldes at man bruger lang tid på at definere et program i Grasshopper, hvorefter programmet kan skalere udlægningen.”

På sidste semester brugte Mikkel Poulsen Grasshopper i sit semesterprojekt, hvor de skulle tegne en teatersal. Grasshopper blev brugt til at designe en facade samt til at designe salens rum inklusiv stolenes placering. Facaden var mest af alt en æstestisk oplevelse, hvortil Mikkel indstillede Grasshopper til tilfældigt at generere facaden ud fra en række parametre. Til sidst fandt han så et udtryk han mente var passende.

Facade

Salen og stolene i salen var en mere kompleks proces, hvor han matematisk definerede en lang række parametre, såsom akustik (og akustiske paneler i loftet), synsvinkel, brændveje, antal sæder, hvor i rummet scenen var placeret og et ønske om at det hele selfølgelig ikke skulle fylde mere end højest nødvendigt.

teaterstole

Derefter lavede Mikkel det, der hedder en ‘evolutionær beregner’ i Grasshopper. Her tester programmet en lang række muligheder, giver mulighederne point ud fra et parametrisk system og når til sidst frem til et designforslag, som bedst muligt opfylder de opstillede parametre. På billedet nedenfor, kan du se forsøg på at visualisere, hvordan stolene og det akustiske loft forholder sig til hinanden.

akustiskspiral

Mikkel beskriver Grasshopper som værende i sin spæde begyndelse, da programmet stadig er nyt og at brugervenligheden stadig lader noget vente på sig. Til gengæld har en af hans idoler Pier Luigi Nervi lavet organisk parametrisk byggeri – allerede inden Grasshopper! Derfor kan man sige at Grasshopper, blot giver ens formgivning muligheder og fart.

Et eksempel på Pier Luigi Nervis geometriske, matematiske og ikke mindst organiske byggerier kunne være Cathedral of Saint Mary of the Assumption, som ligger på toppen af San Fransisco.

 //Andreas Knigge