A&D’ERE SAMARBEJDER MED KONXION

Tre Arkitektur & Design-studerende har de forløbne måneder samarbejdet med virksomheden KONXION, et moderne digitalt bureau, om at lave design- og indretningsløsninger til flere kontorlokaler i deres domicil i Slotsgade i Aalborg. Line Guldhammer studerer Urbant Design på 1. semester master og Lene Nielsen og Anne Charlotte Vogel specialiserer sig i arkitektur på 1. semester master. Samarbejdet er et eksempel – blandt mange – på, at Arkitektur & Design-studerende undervejs i deres uddannelse har en del at byde på for virksomheder. De studerende kan bidrage med er design-, indretnings- og konceptløsninger som både involverer æstetiske og praktiske parametre. De studerende kan visualisere løsningerne gennem planer, snit, opstalter, konceptdiagrammer og renderinger, der viser stemninger og er så virkelighedstro som muligt. På den måde ved virksomheden præcis hvad de kan forvente, når processen går fra koncept til udførelse.

Skærmbillede 2015-09-10 kl. 08.46.22Mødelokale_01 kopi

Visionen i indretningen til KONXION var, at designet af virksomhedens lokaler skulle sætte fokus på de fysiske rammer på baggrund af virksomhedens værdier og kompetencer. Deres overbevisning er, at glade medarbejdere skaber resultater, hvorfor de praktiserer en positiv omgangstone, gode arbejdsforhold blandet med åbenhed fra ledelsen, hvilket virksomheden mener giver et godt arbejdsmiljø. Disse værdier har givet inspiration til de enkelte rum, således det ikke blot er omgangstonen og de sociale arbejdsforhold der gør det sjovt at gå på arbejde, men de fysiske rammer der ligeledes kan fremme kreativiteten i firmaet.

Designmanualen kan ses online eller downloades som PDF her. Manualen illustrerer designet af tre toiletter, café, køkken, mødelokale og tagterrasse gennem renderinger, plantegninger, opstalter og konceptdiagrammer.

 

//Lene Nielsen, Line Guldhammer & Anne Charlotte Vogel

Skærmbillede 2015-09-10 kl. 09.08.22spejl_toilet kopiTo toiletterkøkken_01 kopiSkærmbillede 2015-09-10 kl. 09.16.15