TREDJE MÅNED

Så er der endnu engang nyt fra vores A&D’ere på udlandsophold. Denne gang kan du læse om hvordan de studerende mærker hvordan presset stiger, som semestrene rundt omkring nærmer sig sin afslutning. Der er der også plads til lidt flere beretninger fra de sidste ‘mid semester breaks’. Læs blandt andet om de tanker, de studerende gør sig, når turen hjem til Danmark, begynder at kunne anes i det fjerne.

Janne i Australien skriver om hvordan hendes tid som udvekslingsstudent, har sat tingene i perspektiv for hende:

Jeg kan ikke forstå, at mit semester snart er slut. De sidste måneder har sat mange ting i perspektiv, og der er helt klart ting, jeg savner ved Aalborg Universitet. Dog er det at bo i et andet land, noget det tiltaler mig. Mest af alt i forhold til de personlige udfordringer, der følger med. Det er bestemt en chance, jeg er klar til at tage igen, når den byder sig. …læs mere her.

Mathilde i Thailand reflekterer over, hvordan hendes tid på Chulalongkorn University forbereder hende til engang at skulle ud og prøve kræfter med arkitekturbranchen.

Alle præsentationerne (bortset fra eksaminerne) er udelukkende visuelle. Dette presser os elever til konstant at gøre vores bygninger ‘læselige’ for andre, hvilket jo også er nøglen, når man kommer ud på den anden side. Det hele gælder om, at man forstår at sælge sin idé. …læs mere her.

Nicolaj i Kina opridser blandt andet nogle af de omfattende kulturforskelle han oplever i Kina:

Jeg var før opholdet overbevist om, at mit liv umuligt kunne blive mere uorganiseret og præget af spontanitet, men der tog jeg grueligt fejl. Min tidsplan hernede sejler mildest talt. Til dels nok selvforskyldt, men bestemt også på grund af den generelle holdning til planlægning på disse kanter. Den gensidige respekt er generelt manglende, hvilket gør troværdige aftaler sjældne. Ingen bekymrer sig om dagen i morgen… læs mere her.

Læs endnu flere udlandsberetninger her:

Anine i Østrig
Katrine i Tasmanien
Sara i New Zealand
Line i Australien
Lotte i Australien
Sandie i England